Tom på tur



	En fortælling fra det virkelige liv
	En fortælling fra det virkelige liv


	Saint-Jean-de-Luz

11. juli 2026

Saint-Jean-de-Luz ligger i departementet, Pyrénées Atlantiques. En lille idyllisk fiskerby i Byscayen, i luftlinie, ca.7-8 km fra den spanske grænse. Byen ligger i bunden af en lagune, hvor der er bygget bølgebrydere tværs over for at “tæmme” de 6-8 m høje bølger, der ellers ville skylle byen væk, når efterårsstormene raser over Biscayen.

I den gamle bydels smalle gader er der masser af gode restauranter, med baskisk køkken, og også traditionel fransk mad. En oplevelse der skal prøves. En lidt mærkelig ting er, at det først og fremmest er spansk vin der står på kortet. Selvfølgelig er der også fransk, men de fylder ikke så meget på kortet. En god Rioja står perfekt til “la cuisine de Pays Basque.”

Fisk er en af de absolutte hovedingredienser i måltiderne. Der er merluza på 100 måder, hummer på 50 måder, og næsten en million forskellige muslinger. Og så alle de andre fisk. Jeg tror ikke, at der serveres fisk, der ikke svømmede rundt i Biscayen mere end 3 timer før tilberedningen.



	Der skal noget til at tæmme den størrelse bølger, der når det stormer


	Ciboure

Denne kystlandsby ligger i en bugt på venstre bred af Nivelle-floden og vender ud mod sin nabo, Saint-Jean-de-Luz. Nivelle er indsejlingen til Saint-Jean-de-Luz havn. På den anden side af broen, der gav den sit navn – Zubiburu på baskisk, senere Ziburu, der betyder "brohoved" – har Ciboure bevaret sin autenticitet og sin dybe forbindelse til den maritime verden.

At opdage Ciboure betyder at fordybe sig i dens fortid, mens man slentrer gennem de smalle gader i dens historiske centrum, omfavner det unikke bånd, den deler med havet, og oplever de traditioner, der er så vigtige for dens omkring 6000 indbyggere.



	Ciboure set fra Saint-Jean-de-Luz


	Af kendte bys-børn, er der især to som byen er stolte af, -nemlig komponisten Maurice Ravel og modstandskvinden Kattalin Aguirre

Maurice Ravel (født 7. marts 1875, død 28. december 1937) var en fransk komponist og pianist.

Maurice Ravels mor var baskisk, Marie Eluarte, (fransk, Deluarte) (1840-1917). Hun blev født i Ciboure,

Før hendes ægteskab med Joseph Ravel, en schweizisk opfinder og forretningsmand i 1873, havde hun boet nogen tid i Madrid. Deraf tror flere at hun var spanier. Marie var stolt af at værefra Baskerlandet.

Inden Maurice blev født, tog hun tilbage til Ciboure fra Paris, så han også ville blive født som basker. Tre måneder senere flyttede Ravel-familien tilbage til Paris.

Mourices forældre opmuntrede hans musikalske udfoldelser og sendte ham til konservatoriet i Paris. I studieårene i Paris blandede Ravel sig med en gruppe unge komponister, som kaldte sig selv "Apacherne" på grund af deres vilde opførsel. Gruppen var kendt for sit omfattende indtag af alkohol.

Ravel regnes ved siden af Claude Debussy som den største franske komponist i det 20. århundrede. I almindelighed er hans værker af høj musikalsk kvalitet og præget af stor håndværksmæssig kunnen.



	I dette hus på havnefronten i Ciboure, 12 Rue Pocalette, blev Maurice født.
	Klik på billedet, og nyd en dansk opførelse af Bolero

Ved konservatoriet studerede Ravel under Gabriel Fauré. Han blev også stærkt påvirket af Debussys impressionistiske stil. Desuden blev han inspireret af musik fra hele verden, blandt andet amerikansk jazz, asiatisk musik og traditionelle folkeviser fra hele Europa. Ravel var ikke religiøs. Han var ateist, som de fleste baskere er. Han var imod andre komponisters "overreligiøsitet", som Wagners, og foretrak klassisk mytologi som inspirationskilde.

Ravel blev aldrig gift, men han havde flere længerevarende forhold. Han var også kendt for at besøge bordellerne i Paris.

I 1932 var Ravel indblandet i en bilulykke, som begrænsede hans virke markant. Hans produktivitet faldt dramatisk. I 1937 gennemgik han en operation, som han håbede ville bedre hans helbredstilstand, men operationen mislykkedes, og han døde kort efter.

Da den amerikanske komponist George Gershwin mødte Ravel, sagde Gershwin, at han gerne ville have studeret med den franske komponist, hvis det var muligt. Ravel skal have svaret: "Hvorfor skulle du være en andenrangs Ravel, når du kan være en førsteklasses Gershwin?"

Igor Stravinskij omtalte en gang Ravel som "den schweiziske urmager" med henvisning til præcisionen og det kringlede i Ravels værker.


	Kattalin Aguirre, født som Catherine Lamothe (Sare, 28. august 1897 – Ciboure, 22. juli 1992), var et baskisk medlem af den franske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig. Hun spillede en nøglerolle i at huse og bistå allierede soldater (primært flyvere) og medlemmer af modstandsbevægelsen i deres forsøg på at flygte fra det besatte Frankrig og Belgien. Derudover var hun kontaktperson mellem det besatte Frankrig og det neutrale Spanien. Som følge af hendes engagement kunne anslået 1000 mennesker flygte til Spanien.


	Da hun var 13 år gammel, begyndte hun at arbejde på Euskalduna Hotel i Ciboure. Senere flyttede hun til Paris for at arbejde som stuepige. I 1927 giftede hun sig med Pierre Aguirre, hvis efternavn hun tog. Kun få år senere døde hendes mand af de langvarige konsekvenser af et gasangreb under Første Verdenskrig. Hun flyttede til Ciboure for igen at arbejde på Euskalduna Hotel, som blev drevet af hendes kusine Catherine Muruaga. Siden 1936 hjalp hun baskiske flygtninge, der flygtede fra det spanske borgerkrig.

	Lige fra besættelsens begyndelse opretholdt Aguirre tætte forbindelser med smuglere og den spirende modstandsbevægelse, ofte faste gæster på hotellet. Blandt dem var Florentino Goikoetxea og Alejandro Elizalde, som var uvurderlige for flugtlinjerne. I 1942 modtog hun anmodningen om at passe tre "børn" (kodeordet for flygtninge). Senere viste det sig, at de var sendt af Marguerite Corysande, grevinde af Grammont, som grundlage Margot-netværket. Aguirre accepterede anmodningen og husede derefter flygtninge i sit hus.


		Foto:
	Auñamendi Eusko Entziklopedia.

Aguirre arbejdede også for Comet Line, ledet af Elvire de Greef, hvor hun gav ly til flygtende flyvere, sørgede for dem og bragte dem sikkert til deres bjergguide Florentino Goikoetxea. En passage gennem Pyrenæerne tillod dem at gå til Spanien, der var neutralt i krigen, hvor de ville blive samlet op af Michael Creswell, en diplomat ved den britiske ambassade i Madrid. Creswell ledsagede flyverne til Gibraltar, hvor de blev mødt af Donald Darling og sendt hjem til England.

I begyndelsen bestod hendes opgaver hovedsageligt af at huse piloter, soldater eller medlemmer af modstandsbevægelsen.

Kattalin Aguirre blev sat i forbindelse med Emile Meyran. Han indsamlede hemmelige oplysninger fra det besatte Frankrig for at videregive oplysningerne til Nana-netværket, en organisation finansieret af den amerikanske efterretningstjeneste OSS i Madrid. Aguirre bragte beskederne ugentligt til kysten, så hun kunne overdrage dem til smuglere, som tog dokumenterne med til Spanien. Sammen med sin 14-årige datter Joséphine udførte hun operationer, der involverede smugling af penge og forbudt radioudstyr.

Hendes nabo, Gracy Ladouce, arbejdede ved den kommunale forsyningstjeneste i Ciboure, hvor hun kunne få fat i fødevarekuponer til flygtningene.