St.-Jean-Pied-de-Port, provinshovedstaden i Nafarroa Behera
Den oprindelige by i det nærliggende Saint-Jean-le-Vieux, blev jævnet med jorden i 1177 af Richard Løvehjertes tropper efter en belejring. Kongerne af Navarra genopbygget byen på sin nuværende sted kort tid efter.
Byen var derefter en by i kongeriget Navarra, og sæde for sheriffen af provinsen, Nafarroa Behera. Det stakte sig op til den periode, da den spanske erobring, da Kong Henrik II Navarra besluttede at flytte hovedsædet for de kongelige institutioner til Saint Palais (Donapaleu), 30 km. længere inde i landet, af sikkerhedsmæssige grunde.
Storbyferie i Pays Basque. Førhen har vi boet i mindre landsbyer så som Sare, med mellem 300 og 500 sjæle. Nu er det nærmest storbyferie.
Saint-Jean-Pied-de-Port knapt 1500 indbyggere. Uhart-Cize lige godt 800 indbyggere..Ispoure,små 700 sjæle, i alt omkring 3000 indbyggere i de tre kommuner. Disse tre konnuner udgør “stor” Saint-Jean-Pied-de-Port. Vi har for flere år siden valgt at slå os ned i Ispoure.
Leder du efter friske lokalt dyrkede grøntsager i Saint-Jean-Pied-de-Port? Så skal du besøge markedet.
Det overdækkede marked, der blev indviet i 1967 af premierminister Georges Pompidou, ligger i Zuharpeta bag bymurene. Hver mandag tilbyder lokale producenter et rigt og varieret udvalg af regionale produkter. Skinke, oste, marmelade, lokal honning, Irouléguy-vin, cider, chokolade og baskiske kager fylder boderne. Som et udstillingsvindue for regionen er dette marked meget populært blandt både lokale og besøgende, der sætter pris på god mad.
Af grønsager kan man blandt andet finde diverse salater, bønner, zucchini, agurker, radiser, kål, tomater, ærter og aubergine på markedet. Blandt frugterne kan man finde abrikoser, ferskner, bær, blommer, nektariner og meget mere -alt lokalt dyrket.
Dertil kommer alle de handlende der kommer med varer fra nabodistrikterne, så som oliven og olivenolie.
Caminoen
Med udgangspunkt i St.-Jean-Pied-de-Port er der til stadighed pilgrimme der krydser Pyrenæerne, og rejser de 800 kilometer for at nå den galiciske by Saint Jacques de Compostela, eller som den hedder i Spanien, Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien, via den universelle vej, Caminoen. Denne prestigefyldte etape går gennem Ports Cize til klosteret Roncesvalles, Mekka for kristendommen, og videre op over Pyrenæerne.
Byen har traditionelt været et vigtigt punkt på vejen for Sanit Jaques, pilgrimsfærden til Santiago de Compostela, som det står i nuværende udformning nedenfor Roncesvalles-passet hen over Pyrenæerne. Pied-de-Port betyder “foden af passet” på fransk.
Ruterne fra Paris, Vézelay og Le Puy-en-Velay mødes ved Saint-Jean-Pied-de-Port, og det var pilgrimme “sidste stop” før den vanskelige bjergpassage.
I 2024 drog over 32.000 pilgrimme fra Saint-Jean-Pied-de-Port i retning af Santiago de Compostela.
Byen besøges hvert år af utallige turister, der kommer for at se denne gamle historiske stad.
Arrantzalia i Izpura
Gennem de sidste mange år, har vi lejet “Arrantzalia” i Izpura /Ispoure, af vores ven, Peio Goity et par gange om året. Huset går tilbage til 1300-tallet. Det meste af huset er det oprindelige. Det er mest trappe, døre og vinduer der er nyere.
Familie og venner har ofte tilbragt en uge eller mere hos os. Der er rigelig med plads i huset der ligger i en vinmark. Det skal lige siges, at det er den værste rosévin jeg nogen sinde har smagt. Piv hamrende sur, i diametral modsætning til naboen “Abotia” der er en dejlig frisk lidt kraftig vin, der kan, og bliver det, nydes til diverse forretter, eller hvor man nu nyder et glas.
Ispoure er en lille kommune med små 700 indbyggere, hvor der produkseres vin på de stejle sydvente bjergsider.
Mange en flaske er da også blevet nydt på bænken foran Arrantzalia.
Et vigtigt vejkryds i byen. Til højre, til Abotia. Lige ud, til vinbjerget. Til venstre, pelota-banen. Baglæns ned af bakken, til vores hus
Domaine d´Abotia
Det er ikke kun vinen fra Abotia jeg er faldet for. Domainet hovedproduktion er nemlig “Charcuterie” Familien Errecart har en produktion af Bayonne-grisen, som de selv opdrætter og videreforarbejder til noget af det bedste inden for svineprodukter. Familien høster mange præmier for deres charcuterie til madmesser rundt i hele Frankrig.
Grisen slagtes når den vejer 160-180 kg. Jeg er især meget begejstret for deres “chorizo fort”. Der er ikke mange af de spanske, der kommer op i nærheden af Abotias.
Vinen skrives der om på på “Vinlandet” der er under bearbejdelse, og ventes færdig.......
Peïo Errecart, svineavler fra Domaine Abotia viser sine produkter på YouTube
