Tom på tur

Sainte-Engrâce ... spektakulært og vildt

Slugterne har været åbne for offentligheden siden 1966. Kun få besøgende er forberedt på de syn der møder én, -den turkise sø, canyon, og vandfald med sit fald på mere end 20 m, Gorges' svimlende vægge glinsende med koldt vand og den frodige vegetation. Hvor i alverden har vi landet? I Amazonas? På en tropisk ø ... eller ved verdens ende?

I tidligere tider, var det kun smuglere der trodsede de stejle stier i denne del af Haute-Soule. Det var ved at tage modet fra den frygtløse huleforsker, Edouard-Alfred Martel, da han vovede sig ind denne labyrint af klipper og forkastninger i begyndelsen af det 20. århundrede.

Før i tiden sænkede landmændene deres hvede ned i canyonen til en vandmølle der var bygget ved indgangen til kløfterne (møllen blev skyllet væk ved oversvømmelserne i 1937), for kun at trække de tunge sække af mel tilbage igen på samme vej.

Kun hårdføre bjergbestigere med det rigtige udstyr bør tage udfordringen op med at klatre på de svimlende vægge og den strømmende flod, Gave de St. Engrâce. Væggene er op til 2000 meter lange og varierer fra 30 til 350 meter i dybden. På nogle steder, som f.eks. i "le grand étroit", adskilles de to bjergvægge af kun få meter. Beroliget, kan man betragte det turkisblå vand i floden i god sikkerhed fra den hængende svalegang.

Ændringen i naturen i denne canyon er komplet - vi befinder os i et tempereret microklima som Amazonas. Vandet, hvor end det kommer fra, fosser ned ad klippevæggen og opretholder den frodige vegetation og bidrager til et landskab af brutal skønhed.

Besøgende der nærmer sig slutningen af den 1-2 timers ekspedition langs Gave de St. Engrâce på den anlagte sti, får en kæmpe belønning for deres indsats. -Det tyve meter høje vandfald, der vælter af klippevæggen, er et vidunderligt syn, og ikke langt væk fra floden er en grotte, en paillet med gigantiske drypsten og stalagmitsøjler er lige så fantastisk

“le grand étroit”

Et af de flotte vandfald i canyonen

På turen venter ukendte dufte fra den fantastiske fauna.

Slugten fugtighed tiltrækker bregner, Stenbræk og hjerte-tunge bregner, der former dette levested. Opmærksomme botanikere vil genkende lyset af en blå columbine, en gul valmue eller en ingefær pelargonie, afhængigt af sæsonen. Gribbe cirkel ofte oppe over slugten, og hvis du er meget stille, kan du få et glimt af snabel-formede snude af en Pyrenæiske Desman, et lille insektædende pattedyr.

Man kan også være heldig at komme til at se en sjælden og beskyttet art, der symboliserer Pyrenæerne -Gypaete Barbu, lammegrib.

Den pyrenæiske desman (Galemys pyrenaicus) findes i Pyrenæerne og på den nordlige del af Den Iberiske Halvø, hvor den lever ved vandrige vandløb. Den graver sjældent egne gange, men lever i klippesprækker, gange gravet af vandrotter o.l. Den noget nær stæreblind. Den er mindre end den russiske desman, vejer blot 35-80 g og bliver op til 32 cm.. Den er optaget på rødlisten over sårbare arter.

Efter at have set billederne af Gave de St. Engrâce der råt og brutalt gennemskærer “Gorges de Kakuetta”, er der sikkert én der spørger sig selv, om der er nogen der padler denne flod. Dertil kan jeg kun sige “ja”. Med start 500 m inden canyonen, går det over stok og især sten, ud over vandfaldene og gennem tunnelen der afslutter canyonen inden man kommer ud i søen. Men dette kan kun lade sig gøre efter kraftigt regn. En dejlig class lV - V - V+