I 1987, april måned, da Jakob var 10 år gammel, læste Birthe i lokal sprøjten fra Fredensborg, at der var en Go-kartklub i byen, som ville lave en introduktionstur til Københavns Gokart Bane, hvor det ville være muligt at prøve at køre go-kart i en af klubbens karts. Birthe spurgte mig om det mon var noget for Jakob. Det viste jeg ikke, og jeg kendte overhoved ikke noget som helst om go-kart. Kun at der var en motor og fire hjul, vistnok.
Jakob mente at det måske kunne være meget sjovt at prøve sådan en. -Og det var det, for han ville godt blive medlem af FHKK og leje en kart med motor for 500 kr om året. Klubben kørte til KGB med bus og trailer med plads til 8 karts, hver onsdag og lørdag for at træne. Der var godt nok meget at lære om sådan et køretøj. Vi skulle selv reparere det der gik i stykker (med kyndig vejledning), og så håbe på at det virkede igen. Det gjorde det sommetider. Ellers måtte man ty til dem der viste alt om det, -og dem var der mange af. Godt at man ikke lyttede til dem alle.
Det var rigtigt sjovt, og vi hyggede os med det. I sommerferien lavede klubben en træningslejr til Rødby Karting Ring. Der lærte vi en masse. Jakob blev rigtig god til at køre og kunne overhale på de mærkeligste steder.
Efter turen til Rødby, syntes jeg at Jakob skulle have sin egen kart og motor. Jeg måtte overbevise kassemesteren, Birthe, om at en ny kart og motor til Jakob, var nødvendigt hvis hans talent skulle komme til ret. Og så kunne vi tage helt over til Jylland og køre løb. Vi fik lov, og der blev købt en ny DINO kart hos TopTuning og en brugt Parilla TG14, som Madsen havde modificeret.
I fire år kørte vi i Mini Pop og Pop2 klasser hos TopTuning Fire år hvor vi begge lærte en masse om teknik på banen og jeg at lave motorer (sammen med Madsen) der var blandt de aller hurtigste i landet. Jakob var på præmieskamlen til næsten hvert løb i de to år han kørte Pop 2. De var fire kørere der altid kæmpede om at stå på den øverste plads på skamlen.
I august 1990 blev jeg spurgt om jeg ville med til EM i Bordeaux. Gert Munkholm, regerende verdensmester, og TopTuning skulle gå sammen om at forhandle PCR i Danmark. Gert som importør og TopTuning som forhandler og tuner. Gert havde på det tidspunkt været professionel gokart-kører hos PCR i fire år. Gert havde holdt lidt øje med Jakob i et par år, og ville have Jakob til PCR-Danmark. Gert og jeg var dernede som “turister”, mens TopTuning skruede for en kører. Gert og jeg fik snakket om fremtiden for Jakob i PCR, og efter hjemkomsten til Danmark, skrev vi en kontrakt for et år med Gert.
|