|
Faldskærmudspring over Holeby
Jeg tror ikke at vi manglede spænding i det daglige, for vi rejste rigtigt meget rundt med vores racerteam. Vi trængte måske til et lille sug i maven, -vi tog i alt fald til Maribo Airport nede på Lolland, for at hoppe ud af en flyvemaskine fra 3500m højde. Der var et udspringsstævne dernede, så vi kom ind i køen sammen med profferne. Ventetiden var lidt speciel, da der var tid til tænkte over det, som man var ved at kaste sig ud i. En lille trøst var at det ikke var alene vi sprang, med som passager i et tandemspring. Vi fået en meget grundig instruktion i at komme uskadt ned på jorden igen. Vi skrev også under på at det var af egen fri vilje, at vi udsatte os for dette.
Nå, -men det blev vores tur til at tage plads i den lille papirsflyver, som Flyvestation Værløse Faldskærmsklub rådede over. Vi fløj i cirkler længe for at få højde. Da vi endelig var oppe i 3500m. var det vores tur. Tanja var først. Det gav et lille vip i flyveren da de forlod maskinen. Så var det mig, -benene ud over siden, og en kolbøtte ud i det tomme rum. En fantastisk følelse at ligge på maven og nærme sig jorden med 180km/t, med susen for ørerne. Da skærmen åbnede sig, var det så stille, ikke en lyd at høre. Det er umuligt at forklare de følelser man oplever på vej ned. Det skal bare prøves.
Go’ tur.
|
