|
Når vi var blevet lidt fortrolige med kajakkerne, skulle vi begive os op ad Esrum Å til Dronningmølle, hvor hele familien ventede i Jakobs sommerhus. Det var med stor forventning og nogen nervøsitet at kajakken blev sat i vandet for første gang. Det var på Esrum Sø. Jeg havde ikke en rygende fis forstand på noget som helst. Jeg havde bare set nogle proffer gøre det. Det lykkedes at få udstyret på, sætte sig til rette i sædet og tænke, “hvad laver jeg her.” Spray-skørtet var ikke til at få på. Der blev kæmpet en kamp, som jeg til sidst vandt, og der blev sat fra land, -ud på bølgerne. Kajakken var ikke så stabil som jeg havde håbet, den samme tanke som før kom igen, “hvad fan laver jeg her.” Efterhånden gik det nogen lunde, og Jakob turde godt lade os være alene tilbage på søen, efter at have taget nogle billeder fra ilddåben. Efter et kvarters tid fik jeg en ny tanke, “hvorfor fan har jeg ikke gjort dette noget før.” Det var en dejlig fornemmelse at mærke hvor stabil kajakken var i de små bølger og i blæsten.
|
