Baskerlandet er et område i det vestlige Pyrenæerne, der strækker sig over grænsen mellem Frankrig og Spanien på Atlanterhavskysten.
Baskerlandet består historisk dels af den spanske selvstyrende region "Baskerlandet" (baskisk: Euskadi, spansk: País Vasco) (7,234 km²), dele af regionen Navarra (baskisk: Nafarroa) (10,391 km²) og de nordlige baskiske områder, Lapurdi (fransk: Labourd), Nafarroa Behera (fransk: Basse-Navarre) og Zuberoa (fransk: Soule) (i alt 2,995 km²) i Frankrig.
Hovedstaden er Vitoria-Gasteiz, der ligger i provinsen Araba i Spanien, og som har et indbyggertal cirka 226.000
De 3 provinser: Araba (Álava på spansk), Bizkaia (Vizcaya på spansk) og Gipuzkoa (Guipúzcoa på spansk) udgør tilsammen den spanske autonome region País Vasco på spansk, Euskadi på baskisk
Baskerne og disses specielle sprog bliver første gang nævnt, da romerne i år 19 f.Kr. erobrede den pyrenæiske halvø. I perioden fra 1100-tallet til 1876 havde baskerne et selvstyre og nogle særrettigheder (fueros) givet af kongemagten. Da industrialiseringen i 1800-tallet nåede til Baskerlandet, især i provinsen Bizkaia omkring byen Bilbao, skabtes en mineindustri (jernmalm) og sværindustri (stål). Udenlandsk kapital kom til området hovedsageligt fra Storbritannien, som var leverandøren af kul. Industrialisering medførte en kulturel splittelse mellem de spansk dominerede byer og det baskiske bondeland. Selvstyret blev ophævet i 1839 og de særlige rettigheder i forhold til den spanske (castilianske) kongemagt.
Kulturel og sproglig opblomstring fulgte industrialiseringen og dermed også en opblomstring af regionens ønske om at få selvstyre. Baskerne satte fokus på deres særegne sprog, oprindelse og kultur. I 1892 blev det baskiske nationalistparti, Partido Nacionalista Vasca (PNV), stiftet med Sabino de Arana y Goiri i spidsen. Han betegnede de baskiske provinser Euskadi og udarbejde et ortografisk system, en grammatik over det baskiske sprog og designede det baskiske flag ikurriña. Baskerne kæmpede under Den spanske borgerkrig (1936-1939) på republikansk side mod Franco, og bombningen af den baskiske by Guernica blev siden et symbol på krigens grusomhed, der er afbilledet på Pablo Picassos berømte maleri Guernica.
|