Tom på tur

I Pyrenæerne er der mange af grotter. Det er da også i her Baskerlandet de første europæerer boede.

Hulerne Isturitz , Oxocelhaya og Erberua er en uudtømmelig kilde til viden om mennesket, helt tilbage fra neandertalere til Homo sapiens, så lang tid tilbage som for 80.000 år siden. Flere af hulerne var beboet indtil for kun 8-9.000 år siden.

Baskerne regnes for Europas ældste nulevende etniske gruppe, og menes at være efterkommere af disse folk. Det kan bl.a. ses på deres kranier, som er atypiske sammenlignet med den typiske spanier. Der ud over er deres sprog langt fra spansk og fransk. De har ikke “spansk blod” i årerne. Det var en af grundene til at baskerne kæmpede for løsrivelse fra Spanien. De er Europas oprindelige folkeslag, og vil ikke behandles som noget der er mindre end det de er.

Vi fik en 45 minutters rundvisning i grotterne. Desværre er det forbudt at fotografere der inde. Vi gad godt tage nogle billeder af de gamle malerier, men desværre måtte vi nøjes med kun at se på.

Det gik op og ned hele tiden, mellem drypstensøjlerne. Temperaturen er konstant 14 grader inde i grotterne.

For omkring 35000 år siden i  den sidste periode af den store istid opstod de første europæiske hulemalerier, også kaldt den Cantabirske hulekunst, opkaldt efter fundstederne Nordspanien (Altamira) og Sydfrankrig (Lascaux).

Malerierne blev udført direkte på ujævne hulevægge i mørke ofte  ufremkommelige huler, hvoraf nogle af dem var underjordiske og vandfyldte skjult fra omverden.

Malerierne forestillede  overvejede  datidens  dyreliv. Disse malerier er de første kendte eksempler på billedkunst, med dyre og jagt motiver.

Efter rundturen i grotterne, begav vi og tilbage til bilen. På vejen ned af vejen syntes jeg at de farver der var på skråningerne på den anden side, var utroligt flotte. Jeg fandt også nogle blomster der måtte foreviges.

Havde Odd ikke haft kasket på, ville han være fuldstændigt kamufleret, og så ville jeg aldrig kunne finde ham igen.