Tom på tur
exit_a7_pil_ned
exit_a7_pil_ned

Stevns Klint

Holtug Kridtbrud

Det nedlagte Holtug Kridtbrud er en naturperle. Der er fin vej fra Holtug af Holtug Linievej og ned til kridtbrudet. En sti fra p-pladsen gør adgangen til bruddet let, og bunkerne af nedskredet materiale er gode til fossiljagt.

Bruddet blev nedlagt i 1972, og siden er planter og dyr indvandret, heriblandt den fredede store gyvelkvæler og salamandre, frøer og tudser
20140323_133703
20140323_134619
Nyt3

Nederst på siden

Til venstre kan man se at der er mange kæmpe- salamander. Dette er bare et lille udsnit fra et af de mange vandhuller der er i kridtbrudet.
3-chrome-line

Stevns Klint

Stevns Klint er en 12 km lang stejl kystklint, der strækker sig fra Bøgeskov Havn i nord til Rødvig Havn i syd. Klinten er op til 40 meter høj og opbygget af 65 millioner år gamle lag af hvidgrå kalk, hvidt skrivekridt og flint.

Klinten har i tidens løb været genstand for råstofudnyttelse. Helt ude ved kysten lå to kalkbrud. Der er gode muligheder for at finde forsteninger på stranden.

Vegetationen på klintens skrænt rummer mange usædvanlige planter, blandt andet sjældne mosser, som elsker kalk. Kystskovene har et artsrigt planteliv knyttet til såvel god muld som sur jordbund.

De lave kratbevoksede skrænter er tilholdssted for trækkende småfugle og rovfugle som havørn, rød glente og våger ses i området.

 

Billedet under er Højerup Kirke, der efter mange års nedbrydning af klinten, ligger faretruende tæt på kanten. I den lille vig nord for Højerup kirke, kan man nøje studere klintens opbygning.
20140323_130135

Se alle billederne her
højerup kirke

Der går mange havørreder under de stejle skrænter. Der er næsten altid mange lystfiskere ude i vandet.
20140323_135059
3-chrome-line

Stevns Klint Trampesti

Stevns trampesti gør det muligt at vandre de godt 22 km, der er mellem Rødvig Havn og Bøgeskov Havn.

Mellem Rødvig og Flagbanken følger stien stort set klintekanten, hvorfra der er mange flotte udsigter hen over bugter og vige ind mod den op til 41 meter høje Stevns Klint. På den nordlige del af stien går man godt 2 km på stenene under klinten mellem Bøgeskov Havn og Kulsti Rende, og det kan enkelte dage ved højvande være vanskeligt at passere tørskoet på en kort strækning.

Stevns Klint Trampesti er en ganske særlig sti, idet 52 lodsejere gennem en aftale med Stevns Kommune har givet tilladelse til, at man kan vandre på Stevns Klint Trampesti over deres private ejendomme. Flere steder langs klinten er der anlagt parkeringspladser, hvorfra der er vejviserskilte til Trampestien. I Boesdal Kalkbrud og på Flagbanken tilbydes der primitive overnatningspladser.
20140323_131420
3-chrome-line

Tryggevælde- og Stevns Ådal er et af Sjællands største åsystemer. Den har sit udspring i Ulse Sø ved Bregentved. Åen har 19 store tilløb, hvoraf det største er Stevnsåen, der udspringer nord for St. Spjellerup, og løber sammen med Tryggevælde Å nord for Hellested.

Tryggevælde Ådal er et enestående, smukt naturområde, uanset hvilken årstid man vælger at besøge Ådalen – et område meget rigt på arkæologi.

Bopladserne lagde man ved engene for at være nær de mange dyr, som græssede på engene. I bronzealderen blev landsbyerne anlagt højere oppe. Åen var bredere end i dag, derfor kunne man sejle helt op til Hårlev.

Meget tyder på, at vi her har begyndelsen til Danmarks første kongedynasti. Lidt mod nord ligger den velbevarede jættestue Maglehøj, der desværre ikke længere er åben for besøgende..

Ådalen har flere steder et ca.500 m bredt engareal, som jævnligt oversvømmes i vinterhalvåret. Her er et meget artsrigt og varieret plante- og fugleliv. Åen er af stor betydning som gydeplads for aborre, rimte, regnbueørred og havørred

Havørreder vandrer i stort antal op i sensommeren for at gyde, og regnbueørreder vandrer i mindre antal op om foråret. Sandsynligvis er der også en mindre bestand af krebs i Tryggevælde Å.

Elverhøj. Ved Barup lige øst for vejen mellem Hellested og Karise ligger en bronzealderhøj med en storslået udsigt over Tryggevælde Ådal. Højen er kendt over det ganske land som "Elverhøj" – Elverkongens bolig. Hvidtjørnen på højen er ifølge et gammelt sagn en gave fra høvdingen på Stevns. Elverfolket værnede tilsyneladende nidkært over gaven. I hvert fald fortæller andre sagn om folk, hvis heste døde, efter de havde spist grene fra tjørnen! Elverkongen herskede over Stevns herred og han tålte ingen anden konge i sit rige..
20151228_181049

Bronzealderhøjen, "Elverhøj" – Elverkongens bolig

I landsbyen Varpelev – lidt uden for Hårlev – ligger Lammehøj, som er en gammel bronzealderhøj. Højen har bl.a. tjent som henrettelsesplads, og den sidste offentlige henrettelse fandt sted i 1853
snc_blomst
3-chrome-line
d-line-clipart-many-colors-1

NYT!!!!!    KLIP PÅ BJÆLKEN, OG DU KOMMER TIL “TOP OF THE PAGE”