Tom på tur

exit_a7_pil_ned
exit_a7_pil_ned

Euskal Herriko historia

Baskerlandet er et område i det vestlige Pyrenæerne, der strækker sig over grænsen mellem Frankrig og Spanien på Atlanterhavskysten.

Baskerlandet består historisk dels af den spanske selvstyrende region "Baskerlandet" (baskisk: Euskadi, spansk: País Vasco) (7,234 km²), dele af regionen Navarra (baskisk: Nafarroa) (10,391 km²) og de nordlige baskiske områder, Lapurdi (fransk: Labourd), Nafarroa Behera (fransk: Basse-Navarre) og Zuberoa (fransk: Soule) (i alt 2,995 km²) i Frankrig.

Hovedstaden er Vitoria-Gasteiz, der ligger i provinsen  Araba i Spanien, og som har et indbyggertal cirka 226.000

De 3 provinser: Araba (Álava på spansk), Bizkaia (Vizcaya på spansk) og Gipuzkoa (Guipúzcoa på spansk) udgør tilsammen den spanske autonome region País Vasco på spansk, Euskadi på baskisk

Baskerne og disses specielle sprog bliver første gang nævnt, da romerne i år 19 f.Kr. erobrede den pyrenæiske halvø. I perioden fra 1100-tallet til 1876 havde baskerne et selvstyre og nogle særrettigheder (fueros) givet af kongemagten. Da industrialiseringen i 1800-tallet nåede til Baskerlandet, især i provinsen Bizkaia omkring byen Bilbao, skabtes en mineindustri (jernmalm) og sværindustri (stål). Udenlandsk kapital kom til området hovedsageligt fra Storbritannien, som var leverandøren af kul. Industrialisering medførte en kulturel splittelse mellem de spansk dominerede byer og det baskiske bondeland. Selvstyret blev ophævet i 1839 og de særlige rettigheder i forhold til den spanske (castilianske) kongemagt.

Kulturel og sproglig opblomstring fulgte industrialiseringen og dermed også en opblomstring af regionens ønske om at få selvstyre. Baskerne satte fokus på deres særegne sprog, oprindelse og kultur. I 1892 blev det baskiske nationalistparti, Partido Nacionalista Vasca (PNV), stiftet med Sabino de Arana y Goiri i spidsen. Han betegnede de baskiske provinser Euskadi og udarbejde et ortografisk system, en grammatik over det baskiske sprog og designede det baskiske flag ikurriña. Baskerne kæmpede under Den spanske borgerkrig (1936-1939) på republikansk side mod Franco, og bombningen af den baskiske by Guernica blev siden et symbol på krigens grusomhed, der er afbilledet på Pablo Picassos berømte maleri Guernica.

800px-Flag_of_the_Basque_Country2.svg 504px-Zazpiak_Bat.svg
Euskal_Herriko_kolore_mapa

De syv provinser: Araba, Bizkaia, Gipuzkoa, Nafarroa, Lapurdi, Nafarroa Behera og Zuberoa

20150329_124828

Baskerlandets nationalsport er boldspillet pilota, hvor to til fire deltagere skiftes til at slå en lille læderbold mod en mur med hænderne. Dette særprægede spil er skildret i Jørgen Leths dokumentarfilm “Pelota” fra 1983.

Næsten hver eneste lille by har en plads hvor der spilles Pelota. Her er det på Place Berria i Ascain,  en lille landsby, ca.7 km. fra Saint-Jean-de-Luz. Som den opmærksomme allerede har bemærket, så er det gamle billede udskiftet med et af egen optagelse.

guernica

Guernica, udført af Pablo Picasso, som forestiller det bombardement, tyske fly foretog på den baskiske by Guernica-Lumo under den Spanske borgerkrig den 26. april 1937. Det viser en scene fuld af død, vold, brutalitet, lidelse og hjælpeløshed.

Picasso tilfredsstillede på denne måde både sit eget behov for at protestere mod Francisco Francos krigsførelse og sine ideologiske og politiske holdninger. Med Guernica-værket udtrykte Picasso sin afsky overfor al den smerte og død, som den militære ledelse havde forvold.

Den spanske borgerkrigs betydning

Den spanske borgerkrig fra 1936 til 1939 var en krig mellem en koalition af højreorienterede kræfter og Spaniens centrumvenstreregering. De højreorienterede kræfters sejr førte til 36 års fascistisk diktatur under general Francisco Franco.

Borgerkrigen var hård mod baskerne. Af en befolkning på godt 1,3 millioner døde 50.000, cirka 100.000 blev indespærret, og 200.000 gik i eksil.

I de følgende år bekæmpede Franco-regimet alt baskisk med systematisk undertrykkelse. Det var forbudt at tale baskisk uden for hjemmet, ligesom regimet forbød alle former for kulturaktiviteter og andet, der kunne mistænkes for at fremme den baskiske sag. I fængslerne var tortur udbredt, og blandt ofrene var et stort antal præster, fordi den baskiske del af den katolske kirke var det eneste kirkesamfund i Spanien, som satte sig op mod Franco. De baskiske kommuner blev pålagt mere skat end andre, og i skolerne underviste lærere fra andre dele af Spanien.

Baskerlandets, Spaniens rigeste region

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev Baskerlandet rammen om Spaniens tidligste industrialisering, centreret omkring forekomsten af jernmalm nær Bilbao. Med en ny industrialiseringsbølge i 1960'erne gennemgik også service- og finanssektoren en stærk udvikling.

Med oliekriserne i 1970'erne og den efterfølgende økonomiske krise i hele Europa faldt industriens beskæftigelse dog drastisk, men til gengæld er servicesektoren vokset siden da.

Euskadi er i dag den rigeste region i Spanien med styrkeområder inden for maskinindustri, banker, fiskeri, landbrug og vedvarende energi.

20060510_123710
hest

Læs mere om baskernes oprindelse her

d-line-clipart-many-colors-1