Tom på tur

exit_a7_pil_ned
exit_a7_pil_ned

Rejsebrev

Situationsrapport

Besøg på restaurant Ziaboga var første planlagte punkt på vores rejse til Baskerlandet. Dette blev overholdt punktlig, da rejsen herned gik strygende, no problemos. Vi blev modtaget hjerteligt, som om vi havde været der før. Hæ hæ. Jeg var meget spændt på om der var sket nogen ændring på stedet, efter de har fået de bedste anbefalinger for hele området det sidste år. Sidst vi var her for 1½ år siden var der ikke så mange der lagde vejen forbi. Men nu var der kun et ledigt bord da klokken blev 21. Vi var der heldigvis da de åbnede kl. 20, da sulten var heftig.

Tja..... hvad skulle der så på tallerkenen. Valget var svært, selv om at der ikke er mere end 6-7 forretter og 6 hovedretter, hvor af kun en var kød. Det blev værtens kone der fik lov til at vælge forretten. Hun foreslog at “le Grand Chef” lavede en hovedret bestående af blæksprutte og fisk om til to forretter. Saucen til dette var fantastisk. Rødvin og “blæk” fra sprutten, var indkogt med krydderier, til en kraftfuld og yderst velsmagende sauce, der sammen med sprutten og fisk var himmelsk for min sarte gane. Til hovedret foreslog hun spæd gedekid. Det er kun to til tre dage om året, at dette er på kortet. Antonie (le Grand Chef) laver kun gedekid når de er lige præcis som han vil have dem. Nå men...... øhhh, jeg har smagt ged en gang før, -en gang ude midt i Sahara. Og det smagte af lort-til. På det sidste har jeg set døden i øjnene, -sidst var på Tolapsfallet sidste søndag. Gedekid kan da ikke være farligere, så jeg bestilte derfor med lidt bankende hjerte Gedekid “Ziaboga”. Over al forventning var denne ret af ryggen af et lille gedekid, der aldrig havde smagt andet end sin mors mælk, var super oplevelse. Ziaboga får endnu en gang 5 stjerner. Hvis der skal gås i detaljer, bliver der uddelt 7 stjerner. Deres altmulighjælper, en utrolig smuk nordafroafirkaner, som man nu skal kalde dem for ikke at komme i fængsel, trækker op. Kontinentets ubetinget bedste røv, -og det smil hun sendte mig da jeg sad og kiggede op i loftet, for ikke sidde der med åben mund og polypper. Øhh.. jeg tror hun er tankelæser.

En tur rundt til de nærmeste nabobyer, for at studere nogle floder til at padle på, bragte os til de smukkeste byer jeg nogen sinde har set. Alsace er noget af det flotteste jeg har set, men disse baskiske landsbyer i Pyrenæerne slår Alsace. Vi kom til Spanien fire gange i dag, -helt ubevidst. Velkommen til Spanien stod der på en sms. Vi kiggede mærkeligt på hinanden. Og minsandten om de ikke talte spansk i den næste landsby vi kom til, Bera hedder den. Ti minutter efter vi havde forladt Bera, kom en ny sms, velkommen til Frankrig. De små bjergveje vi kørte på, gik på kryds og tværs af grænsen. Vi fik udset nogle steder på floden, la Nivelle, der skal padles i den nærmeste fremtid.

Bedst som vi var på vej op over et lille bjerg, kredsede 10-15 gribbe over og ved siden af os, desværre ikke så tæt på at billederne blev gode, men det er muligt at se det er gribbe.

20150329_140158

Så smuk er der i Bera, Spanien

20150329_162009

Dette vandfald på Nivelle, undgår vi forhåbenligt

20150329_171628

Lidt foruroligende, gribbene kredser allerede over os, inden vi kom i kajakkerne

d-line-clipart-many-colors-1