Første gang på Tolarpsfallen
Generalprøven til den store tur ned af Pyrenæerne blev henlagt til Tolarpsfallen på Fylleån i Sverige. Vi var der i efteråret 2014 inden vi fik vores kajakker, for at se hvad det var, at vi med tiden ville kaste os ud i. Jeg husker at jeg sagde, at om et år eller to, var dette vandløb noget vi måske var klar til. Men nu, fire måneder efter vi fik vores kajakker, stod vi der. Jeg, med Flammafallet i meget klar erindring (læs og se ovenover), var vild i efter at komme ned gennem dette fossende helvede. 50m over faldet er floden ca. 30 m. bred med meget en kraftig strøm. Alt dette vand blev presset sammen i en 6 m. bred kløft, hvor vandgennemstrømningen var enorm. Det er der det sjove begynder, altså for profferne. 50 m. længere nede snævrede det ind til 2 m. brede, med lige så meget vand, som da den var 30 m. bred. Jeg valgte at tage de sidste 40m. af strømmen, da jeg godt ville undgå et 90 graders sving der havde en naturlig drejning pga. af en klippevæg. Min bror valgte en klog og fornuftig beslutning. Han ville hellere være fotograf. Der var ikke skrevet et manuskript til klippet. Alt kom direkte fra hjertet.
Jeg lover at være noget mere fornuftig på turen til Pays Basque. Altså når der er White Water. Ingen garanti når vi er i Rioja.
|