Tom på tur

Mörrumsån

Kursus på Mörrumsån

Vi var efterhånden ved at have en fornemmelse for hvordan båden reagerede når vi var på lidt vildt vand. Det var derfor tid til at søge professionelt hjælp, for at komme videre. Alan fra Padlekompagniet tog os med til Mörumsånen i Blekinge. Jytte der padler hjemme i Nordjylland, var også med, da vi syntes at hun trængte til at padle noget anderledes end det hun var vant til. Det var noget ganske andet end det hun plejer på Lindholm Å.

Vi fik lært så meget om eddies og hva’ der ellers er nede i vandet, at man blev helt rundtosset. Der blev lært at komme ud af båden, når man var vældet, og fik indblik i scouting så man ikke blev overrasket over hvad der var bag næste forhindring, og alt sådan noget.

Jeg slog til med det samme da Alan spurgte om det var noget med en tur ned af noget klasse ll+ vand. Jeg fik en kæmpe oplevelse. Det gik fint gennem de store bølger og hvirvler, indtil jeg sejlede med hovedet nedad. På 1/50 sek. var jeg rundt. Jeg nåede ikke at reagere, før alt var vådt. Jeg fik en 200m lang svømmetur, inden der kom fast grund under fødderne igen.

Jytte fik taget nogle billeder der viser at det ikke var roligt vand der var i området.

Nogle facts om forløbet af kursusforløbet. Vi padlede alle i kajakker som Alan havde med, Jytte af den årsag at hun ikke havde en kajak til sådan noget vand, og brødrene fordi at de skulle lære at padle i en lidt mindre og bredere kajak.

Lørdag eftermiddag bød på en 2,4 km. tur ned af floden til Åkeholm, hvor vi kom igennem nogen strømvand, ikke så vildt igen. Det var en behagelig fornemmelse at have fuldstændig styr på kajakken, når man lå ude midt på Mörrumsån, hvor der altid er meget vand. Efter landgang på Åkeholmvägen, blev bilen læsset med kajakker og trætte padlere. Det blev aftenmadstid inden vi kunne få vores tiltrængte kl 14 gin/tonic.

Søndag stod der kraftigere strømvand på programmet. Vi startede lige syd for Svängsta, efter at Jytte og Alan havde været nede og parkere den ene bil hvor vi skulle holde frokostpause. Brødrene gjorde kajakkerne klar imens. Odd sin egen, da han ville prøve Mörrumån i den. Vi lagde alle ud med at padle rundt og frem og tilbage i strømmen i en times tid, inden det gik sydpå. Vi mødte nogle eddies undervejs som der skulle lægges ind i. Det foresatte til Alan var tilfreds, fordi at der på vej ned skulle der lægges ind i eddies for at vente på at vi blev samlet, og for at ligge tæt når vi kom til de næste udfordringer.

Det skulle vise sig at hun fik taget mange billeder af sin storebror, -jo han kom i en uheldig situation. Den der er beskrevet højere oppe på siden. Og Odd ville springe den første strøm og det første vandfald over, så han gik længere ned af floden og ventede på Alan og mig.

Tilbage i kajakken, ud i strømmen og ned mod broen og det hvide vand, lige i halen af Alan. Planen var at jeg skulle holde mig i Alans kølvand, -så ville det gå godt. Det gjorde det også lige til der var et stort hul i vandet, en meter ved siden af hvor Alan havde været. Efter et par hundred meter var jeg i land igen, og Alan kom med kajakken på slæb. Ud i vandet igen og der nedad. På land igen, denne gang for at “scoute”, Vittskövledroppet lå lige foran og der var et vældet træ og et vandfald der skulle ses efter i sømmene, inden vi gik igennem. Odd skulle støde til lige efter Vittskövledroppet. Jeg svømmede de sidste meter hen til ham, mens Alan hentede båden igen.

Vi tre foresatte nedad Mörrumsån ca. 1,5 km. til lige før en faldefærdig bro. Vandet omkring broen, skulle der ses nærmere på, da der var mange lumske fald og hvirvler under og efter den. Odd lagde sig lige så stille om på siden, og slog hovedet på en sten, og igen to minutter senere. To hjernerystelser og en flækket hjelm. Han var ikke frisk efter den tur. Heldigvis flød floden stille og roligt uden forhindringer den sidste lille kilometer, ned til en campingplads hvor Jytte ventede.