Tom på tur

exit_a7_pil_ned
exit_a7_pil_ned

Autour de residence

-eller omegnen af mit domicil, når jeg er på de kanter. Der er utroligt meget at opleve, indenfor en lille times kørsel fra Socoa, -eller bare gå afstand. 15 minutter til fods, så er man oppe ved en lille vingård, med det utroligste skue ud over bjerge, frodige bakker, Biscayen og noget af det flotteste jeg har set, Lagunen Saint-Jean-deLuz/Cibourre. Lige meget hvor man begiver sig hen, mødes man af en utrolig gæstfrihed.

Den nære omegn, eller min hjemmebane, er de tre byer der ligger ud til lagunen. Eller retter to, for Socoa er en område af Ciboure. Mens Saint-Jean-de-Luz og havneområdet i Ciboure er gamle smalle og meget hyggelige gader med masser af restauranter, er højderyggen hvor Ciboures bedre borgerskab bor, bebygget med kæmpe-villaer i mange millioner klassen, vel at mærke i €. Socoa er den sydlige del af Ciboure, der ligger ned til l’Untxin, floden som “ma résistance” ligger ud til.

En af de store berømtheder der er født i Ciboure, er komponisten og pianisten Maurice Ravel. Ravel regnes sammen med Claude Debussy som den største franske komponist i det 20. århundrede. Hans kendteste værk er Boléro, som samtidig er et af de aller kendteste stykker klassisk musik overhovedet fra det 20. århundrede.

20150406_132447

Vue ud over Socoas havnefront, og med Ciboures store villaer spredt ud over højderyggen

Der er kun omkring 6 km fra Socoa til grænsebyen Hendaye. Vi har været der et par gange. En meget rig by, med masser af restauranter, både med og uden stjerne, flere kasinoer og luksus hoteller ned til den fedeste sandstrand. Det er også et surfer-paradis, hvor de mange surfere kravler rundt på de store bølger der kommer ind fra Biscayen. Et flot syn for en der kommer fra de flade kysters land.

Krydser man grænsefloden, Rio Bidasoa, er man i en helt anden verden. I Irun´s fattigste kvarterer er der et miljø, hvor den baskiske ekstremisme slår igennem. Dette var ETA´s højborg, og de baskiske flag hænger på næsten hver eneste altan på de forfaldne bygninger.

20150406_134043

Socoa ligger ved l’Untxin

20150406_134413
20150925_100319

I dette hus på havnefronten i Ciboure, Quai Maurice Ravel no. 27, blev Ravel født d.7. marts 1875. Klik på billedet, og nyd en dansk opførelse af Bolero

20130903_185520

Ta´ med på havnerundfart i Saint-Jean-de-Luz. En kajak kan komme ind hvor fiskerbådene aldrig kommer. Se min YouTube ved et klik på billedet.

3-chrome-line

Vinproduktion i den franske del af Baskerlandet er noget som ikke der er ret mange der har hørt om.Region Pays Basque har to selvstændige vinappellationer, AOC, som de blev “opgraderet” til i 1970.

Vi tog derfor ud for at undersøge sagen, og besøge nogle vingårde i Saint-Étienne-de-Baïgorry.

Vin d’Pays Basque er et vinområde i Sud-Ouest region. Det strækker sig rundt om byen Saint-Jean-Pied-de-Port. Dette er et historisk vinområde, der sandsynligvis grundlagt på grund af de gennemrejsende pilgrimme på Caminos de Santiago de Compostela vej til Spanien. Denne egn er kendt for sin unikke vin AOC Irouléguy. Vinstokkene dyrkes i bjergene 200 og 400m over havets overflade. Appellations d'Origine Contrôlée Irouléguy er et lille vindistrikt med kun 215 ha med vinstokke, og en produktion på 7500 hl (100.000 fl.). Der er omkring ti? producenter og et vin-kooperativ.

Billeder fra Domaine Etxegaraya

De røde vine laves af Tannat (50%), Cabernet Franc (25%), Cabernet Sauvignon (25%) og de hvide af Gros Manseng (60%), Petit Manseng (30%), Petit Courbu (10%)

Smagsnotater. Rød: Lilla farve, disse vine afgiver aroma af frugter. Den krydret, kødfulde moden frugt, stram struktur giver dem potentiale til flere år lagring. Disse vine kan ledsage en god middag med rødt kød samt vildt i sovs.

Rose: Kraftigt og frugtig med aromaer af røde frugter. De skal drikkes inden for 2 år efter deres tilblivelse.

Hvid: Frisk og livlig, den hvide Irouléguy udtrykker aroma af eksotiske frugter og blomster. Skal drikkes inden 2 år gerne ledsaget af fisk, skaldyr eller ferskvandsfisk.

Domaine Etxegaraya

Vi besøgte Domaine Etxegaraya, AOC Irouléguy, i St Etienne de Baigorry, hvor vi smagte flere af deres vine, og købte selvfølgelig en del med hjem. Det er et lille domæne der dyrker 8 hektar druer i hjertet af appellationen Irouléguy, plantet på terrasser. Der produceres en rosé og tre røde vine af Tannat (50%), Cabernet Franc (25%), Cabernet Sauvignon (25%)

3-chrome-line

EgiaTegia - Vinen fra Cote Basque

For at genoplive en tabt tradition, skabte Emmanuel Poirmeur sin vingård i Urrugne, mellem bjerge og hav, på de runde højder mellem Socoa og Hendaye. Derfra er en betagende 360° udsigt. Vinstokkene vokser overraskende godt, takket være et særligt mikroklima.

20150911_190221
photo_min_egia3

Den unikke metode til vinfremstilling, som Emmanuel Poirmeur udøver her, har han indgivet patentet på i 2007, finder sted i lagunen Saint-Jean-de-Luz / Ciboure, på15 meter dybde. Hvad han foretager sig med vinen dernede er ikke offentliggjort. Men fremragende er resultatet.

Hvis du besøger vingården, vil du forstå historien om denne usædvanlige vindyrkning, og vil du dykke ned i en lille skør mand personlighed, der har formået at kombinere sin kærlighed til Baskerlandet og hans passion for vin.

Vinen fra Cote d’Basque har ikke opnået AOC-status endnu, -mon ikke det sker

3-chrome-line
20150918_154006

Alpes Pyrénées "La Cave à Fromages"

Vi fik kendskab til denne ostehandler på markedet i Saint-Jean-de-Luz. Vi var ude for at købe baskiske specialiteter med hjem til vores middag for familien.

Det er et lille familieforetagende der ligger i byen Bassussarry, ca 10 km. fra Saint-Jean-de-Luz i retning mod Biarritz. De opkøber de bedste oste fra de små fromagerier rundt om i regionen......

3-chrome-line

Sagardotegi, det baskiske ciderie

Produktionen af cider har en lang historie i Baskerlandet, og går helt tilbage til det 11. århundrede. Sagardotegi var oprindeligt der hvor lokalbefolkningen gik hen for at købe cider, og de tog for det meste mad med, så de ikke drak på tom mave. Dette udviklede sig til traditionen af, at sagardotegi fungerede som en restaurant og et sted for sociale sammenkomster.

I dag er sagardotegis typisk gamle gårde, der findes i hele Baskerlandet. For 25-30 € kan man få en menu, det er ganske store portioner der serveres, og næsten altid det samme der står på de forskelliges menukort. Den kan består af:   1. ret, Tortilla de Bacalao (torsk fisk omelet)   2. ret, Tapas   3. ret, Txuleton (en enorm velhængt okse bøf)   Dessert, Valnødder + lokal ost med Membrillo (kvæde gelé). Og der er selvfølgelig masser af cider, og du kan drikke så meget som du vil, og endda blive en ekspert i processen, da der normalt er flere forskellige typer af cider at smage. Cideren er i gigantiske træfade (kupelas), som åbnes med jævne mellemrum, når nogen råber "Txotx!". Cideren løber ud af hanen, og skal fanges flere meter væk og så tæt på jorden som muligt. Dette gøres for at cideren bliver iltet. Hele sagardotegi oplevelsen er en, man ikke bør gå glip af, vil være et højdepunktet på turen til Baskerlandet.

Tønder
Ciderie 1
Cider
Ciderie 2
3-chrome-line
20150923_103257
logo1

-heller ikke vores froi gras produksent er gået i glemmebogen (det gør hun vist aldrig, det skøre pigebarn).

3-chrome-line
d-line-clipart-many-colors-1