Tom på tur

exit_a7_pil_ned
exit_a7_pil_ned

La Nivelle & la Nive

La Nivelle, er en 45 km lang flod i det nordlige Baskerland, hvoraf de første små 6 km løber i Spanien. I den lille by Urdax oppe i Pyranæerne, mødes flere små strømme, der danner begyndelsen af la Nivelle. Floden krydser den spansk-franske grænse ved Dantxarinea, hvorfra den slynger sig gennem det meget “kuperede” terræn til udløbet i Biscayen.

Der løber er del vand i la Nivelle, da den afvander 64 km2 i Spanien og 279 km2 i Frankrig.

Begyndes skal der jo, -så hvorfor ikke lægge ud med en video fra la Nivelle. Den strækning som jeg har nydt aller mest af de ture som vi har padlet. Det var blevet en del mere lavvandet efter vores rekognoscering ti dage før. Det betød så at der var lidt skamlen fra bunden af kajakken når den skraber hen over stenene. På videoen kan man se hvor højt vandet var for en måned siden, da sneen smeltede oppe i bjergene. Noget af det plastik som flød ned af floden, hang to meter oppe i træerne langs Nivelle.

Vi startede 200m neden for dette flotte vandfald.

Vi kender nærmest la Nivelle som vores egen bukselomme. Det er floden der munder ud i havnen i Saint-Jean-de-Luz, og vi havde flere udflugter til la Nivelle på vores første tur i 2013. Den første dag vi var der nede, kørte vi ud for at finde gode steder hvor vi kunnet bade kajakkerne. Vi var inde i Spanien hvor floden udspringer. Den dag var vi fire gange i Spanien, da floden finder sine egne veje at løbe, -og vi fulgte bare efter.

20150329_162009

Med let klik på venstre mussetast på billedet, er du med ned af floden, -uden at blive våd. Nu med forbedret grafik og ny afslutning og Oliver’s Blues Band

På Google finder du link til turen på Nivelle

google-logo-vector
3-chrome-line

La Nive, er 80 km lang, og hedder la Nive fra Saint-Jean-Pied-de-Port og til udmundingen i la Adour i Bayonne, få kilometer før dennes udløb i Biscayen. I Saint-Jean-Pied-de-Port løber floderne, Laurhibar, Nive d’Arnéguy og  Nive de Béhérobie sammen og bliver til la Nive.

Fra Saint-Jean-Pied-de-Port til Cambo-les-Bains er der en del interessante passager på Nive, men på grund af vandmængden (35m3/s) er det lige heftigt for mig, -endnu.

De rigtig interessante steder for mig, er de tre floder Nive d’Arnéguy, Nive de Béhérobie, der begge er med til starte la Nive og Nive des Aldudes, der løber ud i Nive ved byen Saint-Martin-d'Arrossa 11 km længere nede af Nive.

Nive de Béhérobie har sit udspring ved på bjerget Mendizar i Spanien i 1323 m højde. I Spanien hedder den Harpeko Erreka. Dette kan oversættes til Grotte-strømme, da det er en masse små vandløb der render sammen ned gennem slugterne, hvor der er adskillige grotter. Deraf navnet Harpeko Erreka. Strømmen, som floden endnu kun er, løber lige forbi den mest berømte af grotterne, Cueva de Arpea. Der er ret ufremkommeligt, men der er nogle små stier der fører op til grotten.

3-4 km inde i Frankrig løber Nive de Béhérobie gennem gårdspladsen på et lille hotel, som vi besøgte på vores første rejse, og fortsætter nedad. Fra “vores hotel”, hvor man får et godt måltid til en lille penge, begynder en af de mere benyttede white water strækninger. Den går de 6 km ned til Estérençuby. Der er en del kat. ll og lll passager på turen.

Gorges de Soussignaté, en Canyons på Nive de Béhérobie. Kategori lll - lV på vejen mellem  Estérençuby og Saint-Michel. Det er 4,5 km. spændende padling, hvor der er andre udfordringer end dem der er i den mere berømte canyon

Det var med en vis ærefrygt vi kravlede rundt på klipperne for “scoute”. Der var rigelig med vand. Der skal lige gå et år eller to, før vi sætter kajakken ned i den canyon.

20160113_130854

Cueva de Arpea er et oplagt udflugtsmål, hvis sneen er smeltet når jeg kommer forbi. Fra “vores” Hôtel des Sources de la Nive, går vejen stejlt opad, og ender efter 11 km  oppe i nærheden af Cueva de Arpea. Derfra er der en lille km. at gå ad smalle stier, hvor men stirrer lige ned i bunden af kløfterne.

20150401_180945 20150401_180608
20150401_180507 20150401_181012 20150401_181529
3-chrome-line

Nive des Aldudes der støder på la Nive ved Saint-Martin-d'Arrossa er 34 km lang, og har sit udspring i Spanien ved bjerget Mendi Haundia i omkring 1000 m højde. De første 6-7 km, hvor der er mange vandløb der støder til, hedder bjergstrømmen Aldaparriko Erreka. Aldudes-navnet har floden fra byen ved samme navn, på vejen ned af Pyrenæerne. Det er også fra Aldudes og nedad, at Nive des Aldudes bliver rigtig interessant hvis man har hvidt vand i årerne.

nive_des_aldudes04

Nive d'Arnéguy er på 12 af sine 21 km, grænseflod mellem Spanien og Frankrig. Udspringet er ved Ibañeta passet (1232 m) i Spanien, hvor masser af vandløb støder til for at løbe ned af bjergene samlet. Nive d'Arnéguy bliver ikke en bred flod inden den løber ud i la Nive i Saint-Jean-Pied-de-Port, men der nogle få steder hvor det vil være fint at smide kajakken i vandet. Gu´ ved hvad grænsebetjentene vil sige, hvis man kommer padlende ned af bakke i skellet mellen Frankrig og Spanien. Vlado ville godt nok blive sur.

3-chrome-line
d-line-clipart-many-colors-1