Azkaine
eller Ascain som byen hedder på fransk, ligger i provinsen Lapurdi, og er en så utrolig flot typisk lille baskisk by, der ligger 7-8 km fra Saint-Jean-de-Luz. Husene er flere hundrede år gamle, mange er fra det 16-århundrede og ældre endnu. Det er ikke til at se det, -så flotte restaurerede er de.
Den gammel romerske bro, Pont Romain, der går over La Nivelle, blev bygget omkring år 450, er byens smukke vartegn. Al sejlads under broen og ud over vandfaldet er forbudt. Jeg var ellers frisk på en tur.
Som alle andre baskiske byer, er der flere steder der spilles pelota. På torvet er der anlagt en bane, som når der ikke er kamp, har caféerne sat borde op til almen udskænkning.
|