|
Vi tog en spadseretur fra stranden i Socoa, og et par kilometer vest på langs den forrevne kyst.
Her kan man se hvilke kræfter der er i Biscayen når det er storm.
Når det blæser op til storm i Alanten og vinden går mod sydøst, bliver det til enorme kræfter der brydes mod den franske og spanske kyst. I Biskayen er den gennemsnitlige dybde er 1.744 meter og den største dybde er 4.735 meter. Det gør at ude på havet rejser bølgerne sig ikke maximalt, men bliver dybe. Der er plads nedad, og når de dybe bølger nærmer sig land og får modstand fra bunden, rejser de sig til en mur der tager alt med sig. Se på billederne hvordan klipperne er medtaget af mange tusinde års “modvind”.
Vi fik taget nogle billeder af skrænterne og af vegetationen der var mærket af den megen vind. Lav og tæt. Til trods for at der var en del elefantgræs, så vi ingen elefanter. Fyrtårnet oppe på skrænten var ikke særligt højt, nærmest et lille sødt hus, men lyset rakte langt ud over havet.
|
