Biscayen er ikke kun kendt for sine kraftige storme, men også for tidevandet. Der er mange meter forskel på flod og ebbe. Efter en god spadseretur op af kysten, gik vi ned til havnen i Socoa for at få en forfriskning. Da vi sad der og slappede, kunne vi se vandet stige ret hurtigt. Vi satte os med kameraerne på molen, for at forevige vandets stigen. Odd satte sit kamera på sine ben, så han kunne holde et nogenlunde fast billede. Billederne af tidevandet er da også hans, da jeg kørte rundt med mit kamera for at fotografere fugle på havbunden og tøser på molen, og fandt aldrig det samme motiv igen. En tør havbund er ikke et kønt syn. Bådene ligger hulter til bulter på bunden af havnen, indtil vandet igen for dem til at flyde.
|