|
Vi havde lejet en ny bil, der næsten ingen køreegenskaber havde, i Bordeaux, vendte vi næsen mod San Sebastian. Jeg glædede mig rigtig meget til at møde Lore igen efter mange år, og komme ned i byen.
Vi fik et værelse hos min gamle "babysitter", Lore. Det var akkurat som jeg huskede det. Lore var bare blevet et par år ældre. Samme afslappende atmosfære som i 1978 da jeg sidst var der.
Vi holdt en pause på den gamle tyrefægterarena. Et meget sælsomt syn. Normalt forbinder man en tyrefægterarena med en stor rund arena med hårdt trampet jord. Men her er det en firkantet plads, midt i den gamle bydel, med en søjlegang rundt langs kanten. Der er ingen siddepladser rundt på pladsen, men små lejligheder med en lille altan hvor man sad og så tyrefægtning. Over hver altan står et nummer, det viste folk, hvor de havde købt billet til. Det var nemlig sådan, at ejerne af lejlighederne var forpligtiget til at lade folk komme ud på altanen og se tyrefægtning, såfremt de ville have en lejlighed her.
Under søjlegangen er der selvfølgelig barer der har tapas. Tapas i en million varianter, mummmm. Det er fra det hjørne af Spanien at tapas stammer fra.
Det er ikke krænkelse af privatlivets fred at se billeder af Odd med et glas i hånden i barer m.v, eller søde piger der "tilfældigt" kom med på billedet, da det var noget der hændte for os ret ofte, og derfor umuligt at undgå.
Hen på eftermiddagen, efter at vi havde været rundt i byen og afprøvet tapas, vin, øl og selvfølgelig GTI, viste Lore vej til Socoa.
|
